TERAPI ELLER SELVUDVIKLING

Psykoterapi og selvudvikling er i store træk det samme. Det er de samme mekanismer, der arbejdes med. Det handler om at acceptere sig selv og sine vilkår, om at se sine muligheder og sit potentiale - og om at skabe mening i dét der er. Forskellen ligger i tilgang og metode afhængig af situationen.


Terapi er for dig, der oplever:

  • at du sidder fast i en konkret livssituation
  • at din måde at løse en bestemt livsudfordring på, ikke er den bedste for dig
  • at du ikke kan finde vej i livet eller i en livssituation
  • at du er overvældet af følelser, som står i vejen for det du vil
  • at dine følelser styrer dine handlinger på en uhensigtsmæssig måde
  • at du har svært ved at acceptere særlige livsvilkår
  • generel mistrivsel som kommer til udtryk som depression, angst eller stress

Terapi hjælper dig til at være i livets sværeste stunder og finde din unikke vej i din særlige situation gennem arbejde med kontakt til dit dybere selv. Din eksistens.

Individuelle samtaler / gruppeforløb

Selvudvikling er for dig, der oplever:

  • at der er mere i dig, end du udtrykker
  • at det er svært at balancere dine egne og andres behov
  • at du er konfliktsky
  • at du har svært ved at mærke og/eller udtrykke dine behov
  • at du har svært ved at sætte grænser
  • at det er svært at komme i kontakt med andre mennesker
  • at der er forskel på den du er indadtil og det du udtrykker udadtil

Selvudvikling hjælper dig til at udleve, udfolde og udtrykke hele dig i hele livet, i vished om at du er god nok, præcis som du er gennem arbejde med kontakt til dig selv - gennem arbejde med kontakt til omverdenen.

Individuelle samtaler/ gruppeforløb / workshops

Man kan måske sige, at terapi handler om at acceptere og finde et ståsted i de dybere og mere grundlæggende vilkår i livet, mens selvudvikling handler om at forholde sig til hverdagslivets indre udfordringer. Uanset hvad hænger de uløseligt sammen, og det kan være svært at sige, hvor skellet går. Jeg har meget svært ved at forestille mig en terapi der ikke er selvudviklende og et selvudviklingsforløb der ikke er terapeutisk.