KURSER / SUPERVISION / FOREDRAG / WORKSHOPS

Omsorg for omsorgsgivere - fra utilstrækkelighed til faglig stolthed

RELATION (og egen rolle)

Når vi arbejder med mennesker, er vi selv en afgørende del af ligningen i enhver af de relationer, som en stor del af vores opgaver er indlejret i. Selvom vi godt ved dette, er det langt fra altid, at vi er bevidste om det. Uden denne bevidsthed kommer vi let til at handle ud fra – eller undertrykke – vores følelser. Når vi handler ud fra vores følelser, er vi ikke professionelle. Når vi undertrykker vores følelser, mister vi vores integritet og hurtigt derefter arbejdsglæden. Der findes en tredje mulighed, som består i at kende sig selv, genkende sine reaktioner og at kunne stå ved sine følelser uden at handle ud fra dem.

På sundhedsfaglige uddannelser handler den sparsomme undervisning i psykologi stort set kun om den anden. Hvad motiverer den anden, hvad er den andens behov og hvordan kan vi forvente den anden agerer? Dette skal vi vide, for at vi kan bidrage til den andens trivsel. Alt dette kommer vi dog ikke langt med, hvis vi ikke ved, hvad vi selv motiveres af, kender vores egne behov og ikke mindst ved hvordan vi selv reagerer i forskellige situationer. "Hvem er jeg i mødet med vrede?" "Hvem er jeg i mødet med afmagt?" At kende os selv i vores job er afgørende for vores egen trivsel, og uden egen trivsel er det stærkt begrænset, hvor meget vi kan bidrage til den andens.

ACCEPT AF VILKÅR

Når et menneske har mistet, er blevet alvorligt syg eller på anden måde er ramt på eksistensen, er der meget lidt vi kan gøre. Uanset vores faglige dygtighed kan vi ikke befri borgeren/patienten for dennes eksistentielle vilkår. Dette er en selvfølge, som vi dog ofte har vanskeligt ved at acceptere. Igen og igen løber vi panden mod en mur i forsøget på at sige og gøre det rigtige for at lindre smerten hos den anden. Men det rigtige findes ikke, og i forsøget ryger vores nærvær! Og det er netop i nærværet, at vi har noget at tilbyde. For der hvor vi intet kan gøre, kan vi være så utroligt meget for den anden.

REALISTISK SUCCESKRITERIE

Vores succeskriterie bør aldrig være andet, end at gøre vores bedste. Når vi antager, at vores faglighed er i orden, og vi gør det bedste vi kan, kan ingen forlange mere af os. Uheldigvis forlanger vi ofte selv mere af os selv! Og det er den sikre opskrift på at føle sig utilstrækkelig. Når vi så prøver, at præstere mere end vi kan, ender vi med at blive stressede og udkørte. 

Eksistenslaboratorium

Eksistenslaboratorium henvender sig særligt til personale i plejesektoren. Formålet er, at ruste personalet til at indgå i samtaler med borgere og pårørende om de grundlæggende temaer der er på spil, når mennesker oplever eksistentielle udfordringer i forbindelse med f.eks. alderdom og sygdom.

Eksistenslaboratorium er et undervisningstilbud til sundhedsprofessionelle, som har til hensigt at give deltagerne en oplevelse af at blive bedre rustet til mødet med mennesker, som oplever ændrede livssituationer og svære eksistentielle udfordringer. I laboratorierne etableres en samtale og et rum, hvor der kan arbejdes med og sættes ord på eksistensen.

Eksistentiel støtte til patienter understreges i dag som en afgørende del af omsorgen for borger og patient og kan have afgørende betydning for både behandling og sygdomsforløb. Men et øget krav til sundhedspersonalet om mere og bedre eksi­stentiel støtte, er ikke ensbetydende med, at personalet føler sig bedre klædt på i arbejdet med denne form for omsorg. Tværtimod tyder det på, at arbejdet med de eksistentielle temaer kan være en stor udfordring.

Et laboratorieforløb består af 3 undervisningsmoduler - eller 'laboratorier' af 2 timers varighed med to ugers mellemrum. Et laboratoriehold består af 6-8 deltagere. I laboratorierne arbejdes der via oplæg og øvelser blandt andet med egne forventninger og forestillinger i relation til 'den svære samtale', og i den forbindelse inddrages den sundhedsprofessionelles egne oplevede barrierer i forhold til at indgå i eksistentielle samtaler.

Temaer, der ofte fylder for laboratoriedeltagerne, er: Manglende naturligt sprog om eksistensen, manglende tid til at yde eksistentiel støtte eller manglende viden om eksistentielle temaer og relationen mellem arbejdsliv og eget liv.

Eksistenslaboratorium er udviklet af hospitalspræst Maria Baastrup Jørgensen.